Ulrik Wivel

Ulrik Wivel
Født18. oktober 1967 (57 år) Rediger på Wikidata
MorAnne Wivel Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSolodanser (1993-1998), filmfotograf, filminstruktør, instruktør Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ulrik Wivel (Født 18. oktober 1967[1]) er en dansk filminstruktør. .

Wivel er uddannet balletdanser på Det Kongelige Teater og har bl.a. danset i Den Kongelige Ballet, The National Ballet of Canada, Pacific North West Ballet og New York City Ballet. Blev solodanser i 1993 og stoppede sin dansekarriere i 1998 og har siden beskæftiget sig med film.

I 1998 fungerede han som assistent på forfatteren Paul Austers debutfilm "Lulu on the Bridge (en)". Ulrik Wivel debuterede i 2000 som instruktør med dokumentarfilmen "Danser", som bl.a. modtog special mention ved Dance on Camera, New York 2000. I Super 16-gruppen instruerede han kortfilm og sideløbende havde "Staceyann Chin" premiere i 2001 og i 2003 "Urge", der var nomineret til bedste kortfilm på New York Film Festival.

I 2004 kom "This is Me Walking", der blev belønnet med Det Danske Filmakademis Robertpris for bedste korte fiktion. I 2005 havde "The Bournonville School" og "Jeg dig elsker" premiere, sidstnævnte kåret til bedste kortfilm på Odense Filmfestival. I 2008 instruerede Ulrik Wivel spillefilmen ”Comeback” og dokumentarfilmenRoskilde” og i 2013 havde dokumentarfilmen ”En anderledes dreng” premiere. På Golden Prague-festivalen 2014 vandt "Disportrait" Grand Prix og Czech Television Prize.

Ulrik Wivel laver sideløbende med egne filmproduktioner reklamefilm i ind og udland.[2]


Referencer

  1. ^ Ulrik Wivel, IMDb], hentet 29. marts 2025
  2. ^ Ulrik Wivel, DFI, hentet 29. marts 2025